Dynamikken i marked og teknologi medfører krav til virksomheden om at være fleksibel og innovativ. Det gælder om at fastholde virksomhedens konkurrenceposition og foretage de nødvendige til- og fravalg, der giver strategisk fokus.
En ny forretningsstrategi kræver mål og en klar kommunikation, som kan guide medarbejderne til at omsætte strategien til handling.
Det er her HR-strategien kommer ind i billedet. Den skal bl.a. sikre, at ledelsen og medarbejdere engageres i processen, tager ansvar, føler identitet og stolthed med udviklingen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at gå på arbejde. Der må skabes forbindelse mellem virksomhedens mål og medarbejderne, gives plads til udfoldelse samt vises respekt og anerkendelse.
Hvor står virksomheden på disse områder? Det vil HR-Nusituationen fortælle jer noget om! Jeres udbytte vil være et afsæt til en debat om, på hvilke HR-områder, der med fordel kan sættes ind.
I kan bruge analyseresultatet til direkte at sætte initiativer igang. I kan også vælge at fortsætte med at udforme en egentlig strategiplan på HR-området, før kvalificeringen starter.
HR-barierer for virksomhedens udvikling
- Strategien er ikke forstået af medarbejdere og ikke omsat til klare mål
- Personlig deltagelse og udvikling af nye kompetencer er ikke kædet sammen med forretningsstrategien
- Processer er ikke fokuseret mod kerneområder i strategi-implementeringen
- Ledelsessystemer understøtter ikke mål, medarbejder-involvering og belønning knyttet til resultaterne