Begreberne outsourcing, offshore og nearshore bliver ofte anvendt forskelligt - og selv i større danske IT-magasiner ser man begreber som offshore og outsourcing brugt synonymt. Ifølge Wikipedia kan begreberne defineres som henholdsvis ”udflytning af vare/ydelser virksomheden tidligere selv har produceret” (outsourcing), ”flytning af arbejdskraft til et land med lavere leveomkostninger” (offshoring) og ”flytning af arbejdskraft til et land med lavere leveomkostninger, men indenfor en kulturel tættere binding” (nearshoring).

Outsourcing er på denne måde mere et fællesbegreb, hvor grænsen mellem off- og nearshoring er lidt mere flydende. Der er altså ikke tale om synonymer, men snarere forskellige beskrivelser for måder at lægge produktionen uden for virksomheden. Hvor outsourcing handler om selve udflytningen af opgaver, handler offshore-begrebet mere om udflytningen af opgaverne til et lavtlønsland, med de kulturelle og geografiske konnotationer der er forbundet hermed. Nearshoring dækker over det samme som offshore, men her forstås, at man modsat offshore, har en mindre tidsmæssig, geografisk eller kulturel afstand. Uden at komme ind på en større semantisk udredning her, er min pointe med denne begrebsafklaring, at tage hul på et lidt større emne, nemlig, hvad sker der når man flytter opgaver til udlandet - og hvorfor der findes to andre populære begreber, udover outsourcing, til at beskrive dette.

Som de fleste sikkert kender fra deres eget liv, er en misforståelse mere sandsynlig, hvis man taler i telefon, sender en e-mail eller chatter via instant-messaging, end hvis man sidder overfor hinanden. Dette skyldes, at vi som mennesker i høj grad afkoder den egentlige betydning ud fra gestikulationer, og at motivationen for at undgå en konflikt tilsyneladende virker større, når man sidder overfor hinanden. Forsvinder den fysiske ramme, kan misforståelser nemmere opstå. Dette ville kunne ske, hvad enten samarbejdet foregår mellem to forskellige virksomheder i Danmark, eller mellem Danmark og Ukraine. Problemstillingen findes altså indenfor alle tre begrebsområder, hvad enten vi taler outsourcing, off -eller nearshoring. Man kan altså nemt tale om outsourcing til et konsulentfirma i Danmark og stadig tale om nogle af de samme problemstillinger, der kan opstå i samarbejdet med f.eks. Ukraine.

Ukraine ligger i tidszonen +2 GTM og er derfor kun 1 time foran Danmark. Normalt møder ukrainske udviklere senere og arbejder typisk til omkring kl. 19.00 om aftenen (lokal tid). På denne måde er det tidsmæssige aspekt mindre, end hvis man f.eks. flyttede opgaver til Kina. Har man først én gang boet i - eller blot besøgt Ukraine, er det tydeligt at det ikke er jetlag, men snarere de kulturelle og sproglige forskelligheder, der kan give en problemer med at forstå præcist, hvad det er, der foregår. Nearshoring har som begreb et tættere kulturelt tilhørsforhold end offshore, og i dette ligger det implicit, at de kulturelle og geografiske afstande er mindre.

I Danmark har vi tradition for en arbejdskultur, der bygger på tillid: tillid til hinanden, tillid til at systemerne fungerer og tillid til, at det er korrekt, hvad autoriteter fortæller os. Dette er typisk ikke tilfældet i SNG-lande. Her er det ikke så meget tillid, men snarere implementeringen af lokale kontrolsystemer og QA, der skal sikre, at leverancen er af høj kvalitet. Dette kan være svært at forstå, hvis man første gang befinder sig i Ukraine, Rusland eller andre SNG-lande. Men firmaer, der har succes med outsourcing, har netop ikke overført en dansk firmakultur, men bruger i stedet ressourcerne til at skabe de rigtige rammer for at lave lokal agil udvikling med en lav fejlprocent i leverancerne.

Der er masser af fordele i at outsource til Ukraine, hvis man gør det med de rigtige forudsætninger. Desværre møder man ofte en masse fordomme omkring udflytning af produktion, også i østlande. Spørger man lidt ind til årsagerne, er det ofte egne eller bekendtes oplevelser ved at have forsøgt at få opgaven løst i et lavindkostland, uden forudgående undersøgelser af arbejdskultur eller metode. Hvordan dette specifikt er foregået, er selvfølgeligt forskelligt, men min oplevelse er generelt, at jo mindre metodiske overvejelser, kontrol og sikkerhedssystemer, der har været forud for opstart, desto værre er det gået. Ligeledes kræver en succesfuld oplevelse med offshoring motiverede medarbejdere i danmark, der ikke modarbejder udflytningen af bestemte opgaver fra virksomheden.

Netop fordi en succesfuld udflytning af opgaver til Ukraine kræver erfaring, varetager jeg selv kommunikationen til og fra Ukraine -og på denne måde varetager jeg både rekrutteringen og den koordinerende del af processen for mine samarbejdspartnere. Derfor må jeg nok også erkende, at min forretning ikke er direkte offshoring, som der står skrevet alle steder her på siden, men snarere er dansk outsourcing, i og med at mine samarbejdspartnere aldrig kommer i direkte kontakt med den ukrainske afdeling. Ikke desto mindre har jeg valgt navnet ”offshoring”, da jeg gerne vil have transparens om, hvad det faktisk er, jeg laver. På denne måde bliver det mere synligt, hvorfor mine priser ligger langt under danske, og det forklarer også hvorfor, der står ”Maxim”, ”Natasha”, eller ”Vladimir” som signaturer på kodedokumentationen, mens alle aftaler stadig laves i Danmark.